Dorrit Toftekær
 

Home

Psykoterapi
Blomstermedicin
Anbefalinger
Hvem er jeg
Kontakt
Links
 

 


Psykoterapi & Regression

Jeg tilbyder en kombination af psykoterapi og regressionsterapi og har gennem mere end 30 år udviklet min egen form.

Min terapiform henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med sig selv og komme videre med psykisk og åndelig udvikling, men også til mennesker der er i krise pga. akutte psykiske problemer. En session varer ca. 3 timer. 

Formål

Terapiens formål er at frigøre klienten fra ubehagelige følelser og tilstande, der generer i hverdagen. Det kan være så konkrete ting som problemer med chefen, seksuelle problemer eller angst for hunde, men også noget så uhåndgribeligt som manglende livslyst.

Da alle ubehagelige følelser og tilstande stammer et sted fra, kan du, ved eksempelvis at gå tilbage til barndomshændelser, forløse uhensigtsmæssige mønstre og forøge din livskvalitet her og nu.

 

Jeg arbejder med indre forvandling og integration på cellehukommelsesplanet*) ved at omprogrammere negative tanker og erstatte dem med nye livsbekræftende synspunkter om dig selv og omverdenen. Sådan opnås en dybere forståelse af dig selv og dine reaktionsmønstre, hvilket giver mulighed for at transformere uønskede følelser, få mod til at flytte grænser og frigøre dig.

Det hele sker i et tempo, der er tilpasset dig, men på ”alfa-niveau” – et bevidsthedsniveau dybere end almindelig samtale, der kan sammenlignes med en meditativ tilstand. 

*) Hukommelse oplagret i kroppens celler.

Terapisessioner kan anvendes i forbindelse med

  • Akutte kriser (parforholdsproblemer, skilsmisser, dødsfald) 

  • Eksistentielle kriser (livstruende sygdomme, midtvejskriser) 

  • Chok og traumer 

  • Depressioner 

  • Lavt selvværd, manglende selvtillid 

  • Tilbagevendende uønskede sindstilstande 

  • Angst, sorg, vrede og andre følelsestilstande 

  • Ensomhed og fremmedgørelse 

  • Negative mønstre der gentager sig 

  • Afhængighed (af parforhold, personlige relationer og stimulanser) 

  • Intimitet og nærhed 

  • Bevidstgørelse, selvindsigt 

  • At tydeliggøre formål med livet 

  • Generel psykisk og åndelig selvudvikling 

  • Heling af det ”indre barn” 

  • Drømme Religiøse kriser 

  • Bevidsthed om og integration af skyggeaspekter 

  • Død- og genfødselsprocesser 

  • Kundalini-problematikker

 

Hjælpemidler

Bachs blomstermedicin er udviklet af den engelske læge og homøopat Edward Bach, som påviste blomsteressensers positive indvirkning på det menneskelige sind.

Jeg anvender både Bachs- og californiske blomsterremedier m.fl. og har mere end 30 års erfaring i brugen af disse sammen med terapi og healing, og jeg har siden 1996 selv fremstillet størstedelen af den blomster-medicin jeg bruger – efter dr. Bach’s anvisninger. 

Mit blomsterlager består af over 200 forskellige blomsterremedier, som hovedsageligt består af udtræk af ugiftige planter - vilde eller dyrket i min have, som fx brombær, egeblomst, kvan eller forglemmigej.

Blomstermedicinen kan benyttes efter ønske under selve terapisessionen, hvilket kan være med til at opløse psykiske blokeringer øjeblikkeligt på en blid og nænsom måde. Blomsteressenserne kan også med fordel tages mellem sessionerne.

Jeg benytter desuden et apparat, der registrerer emotionel spænding, hvorved evnen til at fornemme, bearbejde og forløse dybere bevidsthedslag forstærkes. Apparatet kan kaldes en ”intuitionsforstærker”, fordi det aflæser underbevidste følelser og giver større mulighed for at kunne lytte til din intuition.